Skolen / Undervisningsplan / Evaluering

Evaluering

 
Slutmål, delmål og undervisningsplaner:
På Arrild Privatskole følges de af Undervisningsministeriet udfærdigede Fælles Mål. Derfor henvises til disse.Se http://www.faellesmaal.uvm.dk/
Derudover er der udfærdiget undervisningsplaner for tidlig sprogstart i fagene engelsk og tysk fra 0.klasse.
Faglæreren udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der skal arbejdes med. Undervisningsplanerne beskriver, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskriver, hvordan dette giver mulighed for elevens alsidige personlige udvikling.
Undervisningsplanerne udarbejdes ud fra kompetencemål, færdigheds- og videns mål.

Evaluering:
I løbet af skoleåret evaluerer faglæreren undervisningens emner sammen med eleverne for at vurdere om stoffet er indlært/ forstået. Denne evaluering sker gennem samtale, tests, evalueringsark, aktive øvelser eller tegninger. Faglæreren vurderer, om de fastsatte mål for emnet er nået.
Resultaterne af testene bruges af underviseren i den kommende undervisning samt til fastsættelse af nye mål for eleven.
I løbet af skoleåret testes på følgende måde:
0.-1.klasse: OS 64 (ordlæs), DLB (tegne iagttagelse)
2.3.klasse: OS og SL (ord og sætningslæs) ST (stavning), FG (færdighedsregning) MG (problemløsning)
4.-5.klasse: ST (stavning), FG (færdighedsregning) MG (problemløsning)
6.-7-8.klasse: ST (stavning), FG (færdighedsregning) MG (problemløsning)
I skoleåret 2015/16 deltager eleverne fra 2.-7.klasse i de frivillige nationale tests i fagene dansk og matematik.
Til de halvårlige skolehjemsamtaler præsenteres resultaterne af test for elev og forældre.
 
Skolen får flere gange årligt besøg af en ekstern tilsynsførende, der overværer undervisningen samt taler med faglærerne om deres undervisningsmæssige samt pædagogiske overvejelser.
Resultatet ses under TILSYNSRAPPORTER.
Arrild Privatskole | CVR: 27615880 | Skærbækvej 16, 6520 Toftlund - Danmark | Tlf.: +45 74 83 01 03