Skolen / Det står vi for... / Trafik politik

Trafik politik for Arrild Privatskole

Tønder Kommune anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi det
  • Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner
  • Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge
  • Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed
  • Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser
  • Engagerer lærere, forældre og børn
Trafikpolitikken beskriver, hvad skolen gør, for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken og beskæftiger sig med to temaer
  • Trafikken i og omkring skolen
  • Undervisningen gennem skoleforløbet

Færdselsundervisning er obligatorisk

Emnet er obligatorisk, men der er ingen formelle regler for, hvornår og i hvilken sammenhæng færdselslære skal indgå i undervisningen.
 
I skolen indgår færdselslære i selvstændige forløb med teori og praktisk træning.
 
Undervisningen erstatter ikke den træning og forståelse, som eleverne skal have hjemmefra.

Trafikken i og omkring skolen

Skolepatrulje:

For at sikre elevernes skolevej bedst muligt er der ved vores skole oprettet skolepatrulje i tidsrummet 8.00-8.15.
 
Skolepatruljen består af elever fra 5. og 6. årgang.
 
Skolepatruljekursus finder sted forud for et nyt skoleår og indeholder bl.a. emnerne: Færdselsloven, rettigheder, pligter og forventninger/ansvar.

Aflevering af børn/elever:

Bliver børn/elever kørt i skole, kan afsætning foregå på skolens parkeringspladser.

Cykelhjelm:

Det er besluttet, at ansatte og elever på Arrild Privatskole skal benytte cykelhjelm og refleksveste, når de cykler i skoletiden i forbindelse med ekskursioner og lignende. I tilfælde hvor en elev ikke har hjelm med og skolen ikke kan tilbyde en lånehjelm, må eleven blive på skolen.
 
Få information om, hvordan man spænder en cykelhjelm rigtigt. Klik ind på www.sikkertrafik.dk under cykel og derefter cykelhjelm.

Cykling til og fra skole:

Rådet for større sikkerhed anbefaler, at børn først færdes alene i trafikken fra 10 – 12 års alderen.
 
Skolevejen bør være øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene cykler på egen hånd – husk cykelhjelm/refleksvest!
 
Man skal overholde færdselsreglerne, når man cykler til og fra skole. Der må ikke cykles i skolegården i skoletiden.

Fælleskørsel i bil:

Ved fælleskørsel, hvor man skal have andres børn med, skal transporten foregå så sikkert som muligt. Det betyder, at samtlige børn skal være fastspændte i sikkerhedsseler og sidde på selepuder, hvor det er påkrævet, samtidig forventes det, at alle gældende færdselsregler overholdes.

Kørselsseddel:

Forældre skal give skriftligt samtykke til, at deres børn transporteres af andre i forbindelse med ture ud af huset i skoletiden. I praksis sker dette i forbindelse med skoleindskrivningen.

Undervisningen gennem skoleforløbet

Færdsel

Formålet med færdselsundervisningen er at…

  • de yngste elever og de unge skal kunne færdes sikkert i trafikken
  • eleverne skal kende trafikkens risikomomenter
  • eleverne skal blive opmærksomme og ansvarlige trafikanter
  • eleverne skal forstå trafikken som et område, hvor de har medansvar og forpligtelser

Til og med 3. klasse – undervisningen skal være konkret

Der skal være mange praktiske øvelser og iagttagelser ude i trafikken.
 
Skolestartskampagne ”Pas på de små i trafikken” sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at forældre træner skolevejen både før og efter skolestart.

Fra 5. klassetrin – Cyklen er et meget væsentligt tema

Der holdes cyklistprøve fra 5. klasse. Udover de praktiske øvelser og cyklistprøven skal der være plads til at beskrive forhold, der har betydning for den enkeltes sikkerhed og sammenhængen med egen og andre trafikanters adfærd.

Prøver:

Gå – prøven 0.- 3. klasse
Den lille cyklistprøve 4. klasse
Den store cyklistprøve 5.- 7. klasse
Gå - og cyklistprøven foretages i samarbejde med politiet.
 
Det er et forældreansvar at cykler, der benyttes til og fra skole og i skolen, er lovlige.
 
Vedtaget i skolebestyrelsen 2014
Skoleleder
Sara Marie Bergholt
Arrild Privatskole | CVR: 27615880 | Skærbækvej 16, 6520 Toftlund - Danmark | Tlf.: +45 74 83 01 03